onsdag den 5. oktober 2016

'Zero Waste - Full Awareness' Projekt. #3 post; GMO, økologi og klassekamp


Mit navn er Sofia og jeg er en del af Ungdom NOAH, en miljøorganisation for unge mellem 15 og 25 år. 

Jeg har påbegyndt mit personlige projekt 'Zero Waste - Full Awareness'. 

Jeg vil formindske eller forhåbentligt fuldkommen eliminere mit affald, blive oplyst om mad- og forbrugskulturen og prøve at ændre min livstil.




Jeg har glædet mig utrolig meget til at skrive dette indlæg. Det er UTROLIG relevant for både mig og dig og din familie. Derfor håber jeg virkelig at du vil læse med! Det indlæg handler mest om 'Full Awareness', hvilket er en stor del af mit projekt.

Økologi og Østerbro 
Jeg er opvokset på indre Østerbro i København. Jeg gik på en god folkeskole og fik hver dag en god, sund og nærende madpakke med. Jeg boede i en stor lejlighed i et gårdkompleks fuld af familier, glade hunde og massevis af cykler. 
Lige ved siden af lå de famøse kartoffelrækker, nok det sted i Danmark, hvor der bliver spist mest økologisk og bagt flest speltboller.
Modsat min familie gik min venindes familie utrolig meget op i økologi. Min familie, som havde en lavere indtjening end resten af mine venners forældre, havde ikke rigtig råd til at købe økologi. Vi gik i hvert fald ikke så meget op i det. Jeg tror lidt, at vi så det som en unødvendig luksus, vi kunne fjerne fra vores budget.

Det er i hvert fald den mentalitet jeg er vokset op med. Økologi var noget jeg trak på skuldrene over, noget som ikke bekymrede mig synderligt.








Vaner, viden og valg
Jeg husker en tidlig sommerdag, hvor mig og min økologiske veninde skulle købe koldskål med hendes mor. Vi gik over i den nærliggende kiosk, som havde både tykmælkskoldskål, den med citron og jordbærversionen. Men ingen økologisk koldskål. Vi gik i stedet over til Emmerys, et sted jeg var yderst sjældent med mine forældre. Der købte vi økologisk koldskål. 
Oplevelsen husker jeg, fordi jeg blev forundret over dette besvær for at købe økologi og endda bruge flere penge.
Da jeg lærte om økologi i folkeskolen, forstod jeg lidt af hypen. Når ja, det var da ganske godt at leve uden sprøjtemidler og at landmændene passede på jorden til de kommende generationer. Men det manglede alligevel gennemslagskraft. 

Indtil mit 'Zero Waste - Full Awareness' projekt valgte jeg kun økologi en gang imellem ud fra mit personlige behov. Jeg valgte den store, konventionelle vandmelon frem for den lille økologiske. Kun når jeg stod mellem to ligeværdige grønsager, valgte jeg økologi.

GMO - hvad er det?
I tirsdags deltog jeg i en GMO-konforrence på Christiansborg. Det er vitterligt det mest interessante jeg deltaget i. 
GMO står for Genmodificeret organismer, dvs. afgrøder der er gensplejset. Listen er lang over negative konsekvenser ved GMO, men jeg vil kort opsumere.

Landstingssalen 
Patent på liv
GMO-metoder gør det muligt for store firmaer at tage patent på specialudviklede frø. Man må derfor ikke genplante frøene og skal hver gang købe nye frø hos firmaet. Firmaerne profitere enormt meget fra patenttagning. Patentlovgivningen kan også ramme ikke-genmodificerede afgrøder og ulovliggøre forædling af frø (dvs. at udvælge de bedste frø efter høsten til at genplante næste år.)
Man siger også ofte at GMO skal brødføde hele verden, men hvis firmaerne tager patent på GMO, vil de kunne regulere prisen.
Læs mere om lige præcis denne problematik her: LINK
Skriv under her for at fjerne patentering: LINK

Monokultur
GMO skaber monokultur, ensartet dyrkningsform. Det fjerne biodiversitet, hvilket sætter økosystemet i ubalance. Et system, som er mere forskelligartet, er mere modstandsdygtigt, da arter er afhængige af hinanden i at opretholde et velfungerende økosystem.

Bondeselvmord
GMO-producerende firmaer er de selv samme som sælger kemikalier og medicin. I Indien ser man en bølge af selvmord blandt bønder. De bliver overtalt af firmaer til at købe ekstra gode GM-frø. De bliver lovet, at deres afgrøder bliver fordoblet og at de derfor tjener flere penge. Men frøene holder ikke, hvad de lover. Bønderne må bruge flere pesticider, derved forurener de deres jord og vandløb. Deres børn bliver syge og de må også købe medicin. De tjener ingen penge og ryger i stor gæld. Til sidst går bonden ud på marken og drikker symbolsk de giftige pesticider, som skulle have gjort deres liv lykkeligt. De nyeste data er fra 2014, hvor der blev begået 15 bondeselvmord dagligt. Flest selvmord blev begået i 2004, omkring hvor GM-bomuld blev introduceret. Her tog 18.000 bønder deres liv. Det svare til at 50 mennesker begik selvmord om dagen!
Du kan læse mere om indiske bondeselvmord her: LINK

RoundUpReady for what?
Nu kommer det jeg virkelig gerne vil fortælle om.
Det amerikanske, multinationale firma Monsanto producerer ukrudtmidlet Roundup (glyphosat), men også Roundup-Ready GM-afgrøder. Det er genmodificerede afgrøder, som kan sprøjtes til med Roundup uden at tage skade, da man har tilføjet et resistent gen i sorteten, men alle de omkringliggende ukrudtsplanter dør. Man kalder disse GM-afgrøder for Round-Up-Ready.
Monsanto, et firma som er 20 milliarder dollars værd, har selv lavet en undersøgelse af, hvad glyphosat gør ved dyr og mennesker over 3 måneder. Da deres forsøg ikke viste nogen negative effekter af glyphosat, blev deres produkter markedsført.
Dog er det svært at eftervise deres forskning, da Monsanto ikke vil udlevere deres produkter til ny forskning efter de læser en kritisk forskningsbeskrivelse.


Penge og politik
GMO-industrien vil i 2017 være 2,2 milliarder værd! Der er massive interesser og penge på spil. Og der er stor mangel på forskning. 
Da jeg var til GMO-konferrencen, måtte flere af forskerne starte deres oplæg ved at sige 'Jeg repræsentere kun mig selv, ikke mit universitet'. Publikum sagde, at de synes, at forskerne var yderst modige, at de turde stille sig op og fortælle om deres objektive forskning. Det fortæller noget om hvor lange arme firmaer som Monsanto har, at de kan påvirke formidlingen af forskning i Danmark, det mindst korrupte land i verden.
Men alligevel viser meget af den ganske begrænsede forskning, at glyphosat slet ikke er så harmløst, som Monsanto gerne vil vise omverden.

Norske vanddyr og rotter med kræfttumorer
Den norske forsker, Thomas Bøhn, som holdte oplæg til konferencen, har lavet forskning med daphnia magna, et meget småt vanddyr. Han kunne påvise at glyphosat negativt påvirkede dyrenes fertilitet, reproduktion og overlevelsesevne.
Glyphosat er også af WHO mistænkt for at forudsage kræft hos mennesker. 
I 2012 lavede den franske forsker, professor Gilles-Eric Séralini, et 2 årigt forsøg, hvor 200 rotter blev fodret med forskellige mængder af GM-majs og Roundup (glyphosat). Forsøget viste at rotter, der indtog gensplejset foder døde tidligere end kontrolgruppen. Efter fire måneder udviklede rotterne store, agressive kræfttumorer, særlig på hunrotterne. LINK LINK LINK
Her kan du læse mere om giftigheden af glyphosat på wikipedia: LINK
Her kan du skrive under på at forbyde glyphosati EU her: LINK


Rotten til venstre har spist gensplejset majs.
Rotten i midten har spist gensplejset majs sprøjtet med Roundup.
Rotten til højre har fået Roundup i drikkevandet.


Glyphosat er allerede i vores kroppe
Séralini-artiklen er blevet kritiseret af flere grunde, men om end man miskreditere forskningen, er der stadig grund til bekymring. Hvis RoundUp muligvis er sundhedsskadeligt, kan vi så fravælge det?
Lisbeth E. Knudsen fra Københavns Universitet kunne på GMO-konferencen fremvise, at der fandtes glyphosat i alle de urinprøver hun havde fået udleveret af politikere fra Christiansborg. De danske politikere, som spiste overvejende økologisk, havde en lavere glyphosat-promille end dem der spiste konventionelt.
Tidligere har samme forsker påvist at glyphosat fandtes i danske skolebørns og deres mødres urin. LINK

Dansk lovgivning
Her er hvad jeg har fundet af information fra fødevarestyrelsen:

"GMO-mad er lovligt
Det er lovligt at sælge, dyrke og købe godkendte GMO-fødevarer i Danmark og EU, men det skal
være muligt for forbrugerne at vælge GMO-fødevarer fra. Derfor skal alle GMO-produkter i danske butikker være GMO-mærkede, hvis de indeholder GMO.
Forbrugere, som ønsker at undgå genmodificerede fødevarer, kan tjekke mærkningen på fødevaren. Hvis fødevaren har en ingrediensliste, skal der her stå, hvis en ingrediens i fødevaren er genmodificeret eller fremstillet af noget, der er genmodificeret. Hvis en fødevare ikke har en ingrediensliste, skal det fremgå tydeligt andet steds på pakken. 
Vær opmærksom på, at kød, ælk og æg fra dyr, der har fået genmodificeret foder, ikke behøver at være mærket med dette, idet kødet i sig selv hverken indeholder eller består af GMO. Nogle virksomheder har dog valgt frivilligt at mærke med oplysning om, at der ikke er anvendt genmodificeret foder, hvis dette kan dokumenteres."

Dvs. at alle konventionelle animalske produkter kommer fra dyr, som er fodret med GMO. Det er højst sandsynligt RoundUpReady afgrøder, som er sprøjtet med glyphosat.
Men ikke kun konventionelle animalske produkter indeholder glyphosat. Danske landmænd sprøjter med RoundUp lige inden høsten, så alle planterne dør, dvs. fremskynder modningsprocessen. LINK

Forbruger-undersøgelse
På GMO-konferencen holdte Thomas Roland fra COOP et oplæg. Her havde han en lang forbruger-undersøgelse med, som fortalte noget om danskerne prioriteter og vaner.
Det viser sig, at kun 38% af danskerne nogenlunde ved, hvad GMO er eller hvad forkortelsen står for. Jo mere forbrugeren ved om GMO, jo mere skeptisk er forbrugeren. Jo højere uddannelse, jo mere skeptisk er forbrugeren også.
Men der er ikke et marked for GMO-frit mad. Det bliver nød til at komme i en
pakkeløsning som fx økologi.
Derudover fortalte Thomas Roland om hvilke begrundelser der for den danske befolkning fremstår legitime. Her var etiske og sundhedsorienterede argumenter set som legitime, mens argumenter om billigere og mere effektiv produktion ikke vejede lige så højt.
Men grunden til at GMO eksistere er i sidste ende pga. penge. Massere af penge, som ryger direkte ned i de store firmaers lommer og er prioriteret over folkets
sundhed, arbejderne og miljøet.
Penge som bruges på undgå lovgivning om mærkning af GMO i USA. Penge som bruges til at sagsøge amerikanske landmænd. LINK Men det er ikke den almene forbrugers prioritering.

Økologi for alle? Klassekamp og folkesundhed
Pludselig kan vi kun undgå det muligvis kræftfremkaldene stof, glyphosat, ved at spise udelukkende økologisk. Men økologi er dyrere, dette er ingen hemmelighed. Og mange familier i Danmark har derfor slet ikke råd til at prioritere økologi. Derfor står vi lige pludselig overfor en klassekamp om mad.
Det handler om vores folkesundhed. Jo højere man bevæger sig i de sociale klasser,
jo bedre er helbredet. Det er ikke kun folk på Østerbro og Frederiksberg, som skal have GMO- og RoundUp-frit mad på bordet.
Regeringen har fornylig sagt, at de vil spare millioner på økologi. Det kan få
konsekvenser for forbrugerne og gøre det sværere at få GMO-frit mad. LINK

Men det største problem vi muligvis står overfor, er danskernes manglende viden om GMO og glyphosat. Derfor vil jeg gerne opfordre jer til at dele denne artikel, fortælle om GMO og støtte økologi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar